Hvem er - og hvor er - Knud Foldschack?

Min undren over Knud Foldschack, som har været fast inventar i nyhedsudsendelser de sidste mange måneder, er taget voldsomt til efter optøjerne lørdag aften. For på en eller anden paradoksal måde evner den mand at være til stede stort set i alle medier og samtidig behændigt undlade at svare på det helt grundlæggende spørgsmål; Hvad vil du, og hvad vil fonden Jagtvej 69 egentlig?

Er Knud Foldschack Messias?
Jeg troede indtil for ganske nyligt, at jeg havde svaret på det: nemlig at stille penge til rådighed for at støtte og bevare en ungdomskultur og en mangfoldighed i København. Det er de budskaber, som i månedsvis har lydt fra Foldschack, hvad der er fremstået som et overordentligt ærværdigt projekt. De fleste af os - mig selv inklusive - var af den klare overbevisning, at her var selveste Messias, som kun ville gøre godt i verden.

Efter sidste weekend er jeg pludselig blevet meget i tvivl. For efter Knud Foldschacks overordentligt halvhjertede afstandtagen til de selvvalgte, meningsløse ødelæggelser, som de unge påførte hele kvarteret, og hans lynhurtige fokusskift på, at det enten var politikerne, politiet eller Faderhuset, som selv var skyld i det hele, aner jeg ikke, hvad jeg skal tro.

Line Barfod
En sådan indirekte legitimering af volden har jeg kun hørt i enslydende version fra Foldschacks advokat-kompagnon, Line Barfod fra Enhedslisten, som også står ganske ene i Folketinget om en sådan fortolkning.

Anders Gadegaard - Per Schultz Jørgensen - Leif Skov
Knud Foldschack har så ganske ret i, at ingen kan kræve noget af fonden. Men jeg vil på det allerkraftigste opfordre ham til - sammen med de øvrige kræfter i fonden; domprovst Anders Gadegaard, tidl. børnerådsformand Per Schultz Jørgensen og tidl. leder af Roskilde-festivalen, Leif Skov – i klar tale at meddele offentligheden, hvad man egentlig vil, og derefter selv arbejde aktivt og målrettet for dette.

Nyt tilholdssted til Ungdomshuset
Ingen er vel længere i tvivl om, at den eneste løsning på konflikten på Jagtvej er at tilbyde brugerne af Ungdomshuset et alternativt tilholdssted. Hvis det er Knud Foldschack og fondens oprigtige ønske, vil jeg bønfalde ham om, at komme ud af starthullerne og begynde at arbejde konstruktivt og hurtigt for det.

Jeg følger dagligt min 2½ årige søn til vuggestuen Cismofytten, som ligger 3/4 (bro)stenkast fra Ungdomshusets tag, hvorfra jeg hver dag skeler til en maskeklædt ung mand - og beder til, at han - eller den til enhver tid stående vagt - ikke pludselig gør noget dumt med katastrofale følger.

En lang konflikt
Det er meget svært at leve med denne latente usikkerhed, og samtidig være ofre for et taktisk profileringsspil, som fonden i øjeblikket driver ved at stå med korslagte arme, og kræve at blive kurtiseret med henvendelser fra både kommunen og fra de unge før man overhovedet begynder at se sig om efter alternativer, fordi de krav – med fondens vidende – blot trækker konflikten i langdrag.

Tobias Larsen

”Vi har ikke noget at tabe”

Noget af det, som vakte den allerstærkeste afsky hos mig efter lørdag aftens hensynsløse, organiserede, og fuldt bevidste vandalisme fra Ungdomshusets brugere, var det citat, som jeg hørte en af brugerne fra huset udtrykke: ”Vi har ikke længere noget at tabe”.

Altså med andre ord: Vi har erkendt, at vi ikke kan blive i huset, og at vi med sikkerhed bliver rømmet på et tidspunkt, fordi mulighederne for et politisk indgreb endegyldigt er udtømte. Derfor kan vi ligeså godt smadre så meget som muligt i den mellemliggende periode, udsætte politifolk, naboer og deres børn for livsfare, smadre butiksvinduer hos tilfældige butikker i kvarteret m.v.

I stedet for at udfolde min grænseløse afsky overfor denne Jihad-prægede holdning (som står i skærende kontrast til talspersoners gentagne forsikringer om, at husets brugere kun vil gribe til vold for at forsvare selve huset), vil jeg i stedet bruge denne plads på en konstruktiv anbefaling til Ungdomshuset egentlige brugere (altså jer, som reelt bruger huset til aktiviteter – ikke de indkaldte udenlandske Harakiri-soldater):

I tager frygtelig, frygtelig fejl.
Slaget om Jagtvej 69 er ganske rigtig tabt. Men det offentlige - stadig dominerende - synspunkt om, at København burde være rummelig nok til, at kan etableres et sted, hvor der kan spilles hård punkmusik og spises veganer-mad samtidig, svinder i øjeblikket med stor hast. Det samme vil velviljen være til at skabe et nyt tilholdssted efter rømningen.

Derfor: til de seriøse, voksne, nogenlunde fornuftige personer, som også findes i Ungdomshuset (jeg har mødt et par af dem): I har fortsat rigtig, rigtig meget at tabe.

I har så meget at tabe, at I udover snart at stå uden tag, også kan stå fuldstændig uden offentlig opbakning. Det vil betyde ingen plads til de ”skæve eksistenser”, eller til alle de mange kreative kræfter, huset selv så intenst har fremhævet i de seneste måneder - og for hvem huset som institution efter sigende skulle spille en afgørende rolle i deres liv.

Hvis hensynet til disse grupper er mere værd en hul PR, så må husets ”voksne” nu tage tømmerne i styringen af, hvad der sker – og sikre, at der ikke skal et lig på bordet, før nederlaget erkendes.

En fortsættelse af den selvopsøgende voldslinje, som blev udvist lørdag aften, vil for alle parter levere et klart bevis på, at huset desværre domineres af egoistiske, hensynsløse og voldsliderlige personer, som er fuldstændig ligelade med deres omgivelser og medmennesker. Og et sådant foretagende har slet ingen fremtid. Ikke engang et andet sted i byen.

Mvh. Tobias